En mand finder et glas med skolopendre i et mørkt rum. Han åbner glasset men ud kravler kun én lang skolopender, som hurtigt bider sig fast på mandens hånd og kravler ind under huden. Manden råber og river i huden, som vrider sig i takt med leddyret, der slanger sig op ad hans krop med sine små ben og efterlader et spor af løst hud. Langsomt bevæger skolopenderen sig op til halsen. Den kravler ud af kinden og blodet sprøjter ud. Så kravler den op af ansigtet og ind i øret. Manden tvinges i knæ og blod løber ud af hans øjne og ører. Blodet sprøjter ud af venstre øje og skolopenderen følger efter. Den går videre ind i næsen og blodet strømmer nu af munden. Sporene hvor leddyret kravler vokser til flere og flere. Så huden på ansigtet udvides og begynder at falde af. Leddyret kravler nu også ned igennem halsrøret, som langsomt udvides. Manden falder om og det eneste, som høres er små klaprende og splattende lyde fra mandens mave. Stilheden falder i få sekunder. Pludselig springer skolopenderen ud ad maven tre gange så stor som før og kravler væk i mørket. Manden er helt ødelagt. Hans mave er sprættet op, og indtørrede organerne ligger ud over det hele. I forhold til virkeligheden er det mindre relevant pga det overnaturlige, men alligevel har det effekt. Det gør indtryk på mange, umiddelbart fordi araknofobi er en af de mest udbredte fobier og mange mennesker lider under det. Hvis jeg skulle vælge, hvem jeg vil være, vil det være skolopenderen. Af den årsag, at den ikke gør noget galt men blot lever efter ”survival of the fittest” reglen.