En smuk kvindelig politiker bliver kidnappet. Hun bliver lukket inde i et lille trykkammer med et dunkelt orange lysskær. Kammeret er meget indelukket og mørkt. Der er kun ét lille vindue. Trykket stiger for hvert år der går, og hun skriger af smerte, fordi hendes trommehinder er ved at springe. Hun får tandpine, og kidnapperen sender derfor en gammel, rusten, stor og ulækker tang ind til hende, som hun kan hive sin tand ud med. Hun hiver tanden ud, og det sprøjter med blod. Hun tager blodet og klasker det op på vinduet. Man kan se at hun vil ud med alle hendes frustrationer og aggressioner. Hendes hår bliver tyndere og mere misfarvet i løbet af de fem år der går. Hun bliver meget svag og afspaltet. Kidnapperen ligner en normal borger, men har et psykopatisk, tomt og kynisk blik i øjnene. Jeg vil spille detektiven, fordi jeg ikke vil være offeret som udsættes for al den smerte og heller ikke være kidnapperen som forsøger at dræbe hende. Volden i filmen afspejler samfundet i dag, fordi der jo findes mennesker som ikke bliver integreret ordentligt i samfundet. Han skulle måske have fået hjælp som barn, inden han blev sindssyg.